lørdag den 9. marts 2013

LONDON: NATURAL HISTORY MUSEUM


Et af mine favoritmuseer i hele verden er det naturhistoriske museum i London. Drømmen er selvfølgelig at besøge nogle af de større fx i New York, men tror aldrig det i London vil kunne skubbes helt af sin plads. Der er egentligt ikke så meget at sige om det: museet er et klassisk naturhistorisk museum med dinosaurer, stensamlinger og det sædvanlige, men du kan også finde jordskælvs-simulatorer og noget så specielt som deres helt eget "Darwin center". Her kan man træde ind i en gigantisk "puppe" og få et indblik i alt fra en forskers liv til en gennemgang af deres absurd omfattende insektsamling, som er en af mine personlige favoritter. Udover dette har museet også en besøgsværdig museumsbutik, og for at gøre det hele bedre, er der gratis adgang - året rundt. Jeg krydser fingre for at kommende naturhistoriske museum i København (åbner i 2017) finder inspiration i det engelske, for så kan det umuligt gå helt galt. Museet ligger ved Exhibition Road, hvor der i øvrigt ligger flere interessante museer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar