fredag den 26. juli 2013

WHEN IN: ÅRHUS

 Olafur Eliasson "Your Rainbow Panorama"
Tony Oursler "Unk" 

Og nu vi er ved anbefalingerne af andre danske byer og deres kunst, så er jeg næsten nødt til at nævne ARoS i Århus også. ARoS er et af mine yndlings museer - både fordi det var der, jeg første gang opdagede en af mine favorit kunstnere, Bill Viola, men også fordi det har et så bredt udvalg af kunst. Min yndlings-del er stadig den permanente udstilling "De 9 Rum", som blandt andet indeholder ovennævnte Viola, men også Olafur Eliasson og Tony Oursler m.m. Udover det er jeg selvfølgelig også begejstret for Your Rainbow Panorama (også Eliasson), som også er en permanent del af museet, og i det hele taget en fantastisk oplevelse. Sammen med de permanente er der selvfølgelig også andre skiftende udstillinger, bl.a. er der lige nu en meget smuk udstilling om den danske guldalderkunst, samt en meget fin udstilling med fotografen Annika von Hausswolff. Jeg synes ofte det er lidt omsonst at forsøge at beskrive kunst, så i stedet må billederne gøre arbejdet, og så vil jeg bare anbefale at man kommer afsted, hvis man skulle komme i nærheden af Århus!

Olafur Eliasson "Omgivelser"

Lars Arrhenius "The Big Store"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar