onsdag den 8. januar 2014

CHANGE OF HABIT



Jeg skal være den sidste til at sige mig hellig, når det kommer til sammenhængen mellem miljøet og tøjforbrug, men da jeg læste disse to artikler på Politiken, satte det alligevel mine tanker igang. Faktum er, at mode i mange år har fyldt meget i mit liv, og selvom mine interesser har ændret sig med tiden, er et forholdsvist stort tøjforbrug hængt ved. Heldigvis er jeg god til at bruge mine ting, og i kraft af erfaringer med flere års fejlkøb, køber jeg ikke længere noget, som jeg ikke er sikker på, at jeg bliver glad for.

Alligevel kan jeg tælle hele otte frakker, syv par jeans og meget mere i mit klædeskab, og spørgsmålet er, om man som én enkelt person, virkelig har brug for så meget. Så fra nu af, skal der ske ændringer - ikke at jeg vil stoppe med at købe tøj, men artiklerne skal alligevel være med i mine tanker, når jeg bevæger mig på strøget. For mig giver det ikke mening, at man går op i miljøet på alle andre punkter, men ikke husker det, når man vælger at deltage i den mode-industri, der efterhånden er vokset sig større og større. Blogverdenen kan nok ikke sige sig uskyldig i at ligge bag noget af det overforbrug vi angiveligt især ser i Danmark, så hvis denne tanke kan sprede sig bare en smule her på nettet, så synes jeg det ville være helt fantastisk. Roxanne har også skrevet et rigtig fint indlæg på sin blog, som netop omhandler nogle af de samme tanker, og som I kan læse lige her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar