Viser opslag med etiketten museums. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten museums. Vis alle opslag

tirsdag den 15. april 2014

JUST SWIM / ART REBELS


Forleden besøgte jeg udstillingen "JUST SWIM" på ArtRebels' galleri på Nørre Voldgade 18. Jeg var faldet over udstillingen via Monica Ramos, som jeg har fulgt på Tumblr i en del tid og skrevet om før her. På trods af at udstillingen var lidt lille, var den rigtig fin, og selvom jeg kom for Ramos, var de andre kunstneres værker også et besøg værd. I kan opleve "JUST SWIM" indtil d. 5 maj - læs mere lige her!


søndag den 17. marts 2013

PARKMUSEERNE


... er navnet på det nye samarbejde mellem Davids Samling, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg Slot, Filmhuset, Statens Naturhistoriske Museum og Statens Museum for Kunst. Som sådan er det jo ikke noget nyt at København indeholder et kvarter med en lang række af forskellige museer, men det er først nu at de officielt har valgt at kalde sig et "museumskvarter" på højde med dem man kender fra andre europæiske storbyer. Kvarteret indvies i morgen og med indvielsen også det første udstillingstema i rækken af flere, nemlig "blomster". Statens Museum for Kunst indleder (som I kan se ovenfor) med en udstilling om blomster og verdenssyn, og giver besøgende mulighed for at se blomsterillustrationer, der er helt op til 300 år gamle. Jeg glæder mig som en sindssyg, elsker naturvidenskabelige illustrationer og især nedenstående tegning er fantastisk med de små, nøgne mænd. Hvis I vil se mere, kan I klikke lige her og ellers kan man jo altid lægge et visit forbi museerne, der stort set allesammen har gratis adgang - deres hjemmeside kan besøges her.


Pictures via SMK

lørdag den 9. marts 2013

LONDON: NATURAL HISTORY MUSEUM


Et af mine favoritmuseer i hele verden er det naturhistoriske museum i London. Drømmen er selvfølgelig at besøge nogle af de større fx i New York, men tror aldrig det i London vil kunne skubbes helt af sin plads. Der er egentligt ikke så meget at sige om det: museet er et klassisk naturhistorisk museum med dinosaurer, stensamlinger og det sædvanlige, men du kan også finde jordskælvs-simulatorer og noget så specielt som deres helt eget "Darwin center". Her kan man træde ind i en gigantisk "puppe" og få et indblik i alt fra en forskers liv til en gennemgang af deres absurd omfattende insektsamling, som er en af mine personlige favoritter. Udover dette har museet også en besøgsværdig museumsbutik, og for at gøre det hele bedre, er der gratis adgang - året rundt. Jeg krydser fingre for at kommende naturhistoriske museum i København (åbner i 2017) finder inspiration i det engelske, for så kan det umuligt gå helt galt. Museet ligger ved Exhibition Road, hvor der i øvrigt ligger flere interessante museer.