VIGTIGT

Ikke mode -, men helt klart livstilsorienteret indlæg herfra. Fortsætter måske den hellige linje fra tidligere indlæg, men jeg synes det er sindssygt vigtigt at tænke over hvad vi putter i munden, og hvordan vores miljø tager skade af alle de ting, vi gør ved det. Det er ikke et spørgsmål om at ændre sine vaner fuldstændig, men bare en smule gør også godt! Jeg køber ikke selv fuldstændig økologisk, men jeg prøver at gøre det i så vid mulig grad - og hvis nogle af jer derude endnu ikke har fundet motivationen til at købe økologisk, så synes jeg i skal se denne video, der både er tankevækkende og sød. 

HVAD SKAL DU SE I JANUAR

De fleste uni-studerende er så heldige at have lidt ferie her i januar, men selv hvis du kun har weekenderne til rådighed, er der her tre gode muligheder til hvad du kan bruge din tid på:

Ai Weiwei - The Fake Case

• LOUISIANA har netop påbegyndt LOUISIANA:DOX, et samarbejde mellem museet og CPH:DOX, der byder på 19 "(...) af de bedste og mest nyskabende dokumentar-film (...)" fra dokumentarfestivalen i 2013. Personligt vil jeg især gerne nå "Ai Weiwei - The Fake Case" og "Manakamana". LOUISIANA:DOX varer indtil d. 26. januar, og programmet kan findes på deres hjemmeside her.
  
• Kunstforeningen GL STRAND kører i øjeblikket med EXTRACT, som viser syv unge, nyligt færdigtuddannede kunstneres værker, med formålet at give et indblik i den nuværende internationale kunstscene. Udstillingen byder på en række forskelligartet kunst, har fået fire stjerner i Jyllandsposten, og løber indtil d. 26. januar. Udover EXTRACT kører udstillingen Fabelagtig også, hvor fokus er på "(...) tegningen, som i dag er et fremtrædende medie i samtidskunsten". Her finder man tegninger fra Louis Moe, Sverre Malling, Julie Nord og Ragnar Persson, der alle skulle have et præg af "(...) eventyrlige skæbnefortællinger, som på én og samme tid er forførende, uhyggelige og gådefulde". Udstillingen løber indtil d. 16. februar og lyder efter min mening lyder ret fantastisk - du kan læse mere på GL STRANDs hjemmeside lige her.
  
• På ARKEN kan du lige netop (den sidste dag er d.12. januar) nå at opleve udstillingen "Frida Kahlo - Et liv i kunsten" samt "En køn historie", som netop er inspireret af de kønstematikker der er gennemgående i Kahlos kunst. Begge super spændende udstillinger, som helt klart kan anbefales - I kan læse mere om Frida Kahlo i mit tidligere indlæg lige her, eller på ARKENs egen hjemmeside lige her.

ANBEFALING: RIIKKA SORMUNEN

Dark Waters, 2010 - Nine Lives, 2011 - After the Show, 2011

Når det kommer til kunst er jeg som oftest mest til installationskunst, så når jeg falder over illustrationer jeg godt kan lide, bliver jeg altid ekstra begejstret. Riikka Sormunen er finsk, kun 26 år gammel og efter min mening helt fantastisk dygtig. Hendes billeder minder mig meget om Gustav Klimt, og jeg elsker de eventyrlige motiver, de asiatiske referencer, smukke mønstre og farvelægningen, som ligger i det dér helt rigtige støvede og brændte nuancefelt. Jeg havde virkelig svært ved at udvælge billeder, og det her et minimalt udpluk af dem, jeg gerne ville have vist, så skynd Jer ind på hendes side lige her, hvor der er flere værker af denne type, men også illustrationer for magasiner og lignende.

Drifter, 2012 - Cruel Summer, 2010

Alle billeder tilhører Riikka Sormunen.

ET ENKELT TIP

Mads Nørgaard er aldrig dårligt, og slet ikke når det er nedsat. Sidste år købte jeg en af de klassiske stribede sweaters på lagersalget, og i år skal jeg ind og se om jeg kan erhverve mig mere i det ikoniske mønster. Ses vi?

REFLEKTOR

Arcade Fire har jeg aldrig rigtig dyrket (det skal jeg dog klart til at begynde på), men jeg elsker David Bowie, og det her er en virkelig lækker blanding af begge. Skideflot video også. God torsdag!

TOMÁS SARACENO - ANDERSEN CONTEMPORARY

Forleden tog min gode veninde Martine mig med til galleriet Andersens Contemporary for at se Tomás Saraceno, en kunstner hun havde faldet kort over på nettet, og syntes lød interessant. Imidlertid var hverken hun eller jeg på nogen måde forberedt på præcis hvor interessant, så nu må jeg altså give tippet videre!

Billederne her siger desværre slet ikke så meget som udstillingen selv gør, men man får en fornemmelse af det, man kan opleve på selve galleriet. Udstillingen består af flere forskellige typer edderkoppespind, oplyst og udstillet i glasterrarier. I virkeligheden utrolig simpelt, men meget kraftfuldt og smukt. Som jeg (måske lidt for mange gange) før har sagt, er noget af min yndlingskunst det, der blandet naturen med kunsten - og dette må kunne kategoriseres som et af de bedre eksempler på netop dette. Udstillingen løber til d. 2. november.

"ALL MY DREAMS COME TRUE" - CHRISTIAN LOLLIKE

For nylig var jeg på Københavns Musikteater med mit ene kursushold fra RUC, for at se Christian Lollikes nyeste opsætning "All My Dreams Come True". Trods tidligere teaterabonnementer, er jeg (desværre) endnu ingen teaternørd, så min eneste viden om Lollike var, at han stod bag det omdiskuterede stykke "Manifest 2083", som omhandlede Anders Breivik. Jeg vidste altså mildest talt ikke hvilken type teater jeg gik ind til, og jeg blev om muligt endnu mere forvirret da jeg så AMDCT's beskrivelse:

"To personer er deprimerede. De er trætte af dagligdag og leverpostej, af terapi, af Disneys stereotype kropsidealer, af finanskrisen og af at politikernes eneste svar er vækst. De længes efter rigtige eventyr om liv og død, efter barrikader at stå på og ikke mindst efter DET. Problemet er bare, at de ikke ved hvad DET er. De giver Disney skylden for, at deres fantasi er steriliseret, og at de ikke længere kan forestille sig en anden verden. I jagten på nye drømme og nye eventyr beslutter de sig for at lave deres eget Disneydrama – hvor alle deres drømme kan gå i opfyldelse. De kalder det: All My Dreams Come True."

Cafeteatret.dk

Stykket har fået en del blandede anmeldelser, med overskrifter lige fra "Freakshow med kant byder på enestående teaterøjeblik" (Monna Dithmer, Politiken, d.2/9/13) til "Helt nede på Fætter BR-niveau" (Anne Middelboe Christensen, Information, d.2/9/13). Jeg hører helt klart til det begejstrede hold, omend jeg ikke kan påstå, at kunne sige noget helt præcist om hvorfor jeg blev begejstret - tværtimod forlod jeg forestillingen fuldstændig forvirret, men også mere underholdt end jeg har været i lang tid. Stykket kan nok ikke siges at være for alle - almene idéer om politisk korrekthed og sociale konventioner brydes, når Lollike bl.a. benytter sig af to dværge og en spastiker som medvirkende, og jeg kan godt forstå at flere forstår dette som et lidt søgt forsøg på at provokere. En anden kritik er at angrebet mod Disney falder igennem og forbliver en kliché. Begge dele må jeg dog sige mig uenig i. For mig var stykkets formål hverken kun at provokere eller at kritisere Disney. I stedet blev Disney bare én måde at tydeliggøre det, der for mig virkede som stykkets egentlige budskab: det moderne menneskes forventninger er forskruede, og vi ved ikke hvordan vi skal komme videre, eller hvad det i det hele taget er, vi mangler. Det vigtige er altså ikke så meget hvem, der har forskruet forventningerne, som hvad dette i det hele taget betyder for os, vores drømme og tilgang til livet. Alt dette bliver iscenesat gennem Disneys til tider decideret absurde verdensbillede, og ved at benytte sig af mennesker, der i princippet falder udenfor "normen" eller idealet i vores virkelige verden, bliver dette billedes absurditet kun tydeliggjort af Lollike.

Dette er selvfølgelig bare min tolkning, som nok er én ud af mange, og det er egentlig en vigtig pointe - mit kursushold havde nemlig mange forskellige holdninger til præcis hvad det var, Lollike ville, og ligeså vil de fleste, der ser stykket sikkert også. Det var også tydeligt at publikum var uenige ift. stykket - de, der sad bag mig, talte højt om at gå før tid, hvor de foransiddende gav en stående applaus. Jeg vil anbefale stykket til dem, der gerne vil se en anden type teater end de mere klassiske forestillinger, man for eksempel kan se på Det Kongelige Teater, men jeg vil også understrege at man altså skal have humoren med sig, og ikke være bange for (eller fordomsfuld overfor) nøgenhed, latterliggørelse og en generel kontakt med publikum fra skuespillernes side. Stykket kan til tider virke dybt absurd, men det er nærmest en fordel, skuespillerne leverede en, efter min mening, fantastisk præstation, og der var kun få øjeblikke, hvor jeg ikke følte mig absolut underholdt. "All My Dreams Come True" skulle gerne blive vist på DR K i November, men den kan altså også ses live på Københavns Musikteater indtil d.19. oktober, og da den klart bør ses i virkeligheden, ville jeg anbefale at I skynder Jer!

FRIDA KAHLO - ET LIV I KUNSTEN

I onsdags var jeg blevet inviteret til Arken for at få et smugkig på deres nye udstilling: Frida Kahlo - Et liv i kunsten. Mit umiddelbare kendskab til Frida Kahlo var begrænset til minderne om utallige selvportrætter af en smuk kvinde med sammenvoksede øjenbryn, overskæg og farverige klæder, men jeg havde ingen anelse om hvad der lå bag billederne, og hvilken fantastisk historie de egentligt gemte på. Det ændrede udstillingen fuldstændig på - ikke kun får man lov at opleve et bredt udvalg af Kahlos kunst, og altså ikke kun de kendte selvportrætter, men samtidig får man også et intimt indblik i hendes liv og en bedre forståelse for symbolikken bag de evige fremstillinger af hende selv, bl.a. via video, fotos og uddrag fra hendes dagbøger.

Kahlos liv var på ingen måde udramatisk: i en tidlig alder fik hun diagnosticeret polio, og en trafikulykke efterlod hende handicappet og fratog hende muligheden for at få børn. Hendes opvækst var præget af revolutionen i Mexico, hun var aktiv kommunist og feminist, og på det mere personlige plan havde hun angiveligt affærer med bl.a. Leon Trotsky og Josephine Baker, samtidig med et dramatisk forhold/ægteskab med kunstneren Diego Rivera, som hun giftede sig med to gange. Udstillingen tydeliggør præcis hvordan alt dette havde indflydelse på Kahlos kunst, samtidig med at man også får et indblik i den generelle mexicanske kunst og kultur fra samme periode, bl.a. via Rivera og flere andre mexicanske kunstnere.

Alt i alt var jeg meget imponeret af udstillingen. Ikke kun formåede den at give mig et langt bedre billede af hvem Frida Kahlo egentligt var, men jeg fik også udvidet min horisont i forhold til mexicansk kunst generelt. Symbolikken spiller en stor rolle i Kahlos kunst, men for de, der overvejer at se udstillingen, men måske finder symbolikken lidt for højtflyvende, skal det tilføjes at udstillingen i sig selv også bare er fantastisk smuk at se på. Således en gennemført udstilling, som jeg klart vil anbefale alle. Udstillingen løber fra i dag, d.7/9/13 til d. 12/1/14 og indgang koster 95 kr., men 75 for studerende. I kan læse mere på Arkens hjemmeside lige her.

SVENSK INSPIRATION

Hanna Stefansson: Pæne outfits, smukke billeder og altid god stemning. Helt klart et klik værd!

WHEN IN: ÅRHUS

 Olafur Eliasson "Your Rainbow Panorama"

Tony Oursler "Unk" 

Og nu vi er ved anbefalingerne af andre danske byer og deres kunst, så er jeg næsten nødt til at nævne ARoS i Århus også. ARoS er et af mine yndlings museer - både fordi det var der, jeg første gang opdagede en af mine favorit kunstnere, Bill Viola, men også fordi det har et så bredt udvalg af kunst. Min yndlings-del er stadig den permanente udstilling "De 9 Rum", som blandt andet indeholder ovennævnte Viola, men også Olafur Eliasson og Tony Oursler m.m. Udover det er jeg selvfølgelig også begejstret for Your Rainbow Panorama (også Eliasson), som også er en permanent del af museet, og i det hele taget en fantastisk oplevelse. Sammen med de permanente er der selvfølgelig også andre skiftende udstillinger, bl.a. er der lige nu en meget smuk udstilling om den danske guldalderkunst, samt en meget fin udstilling med fotografen Annika von Hausswolff. Jeg synes ofte det er lidt omsonst at forsøge at beskrive kunst, så i stedet må billederne gøre arbejdet, og så vil jeg bare anbefale at man kommer afsted, hvis man skulle komme i nærheden af Århus!

Olafur Eliasson "Omgivelser"

Lars Arrhenius "The Big Store"

WHEN IN: AALBORG

 

Efter at have været på Northside tog jeg et smut forbi Aalborg for at besøge min veninde Fie, som var så sød at tage mig med på Kunsten, Aalborgs museum for moderne kunst. Her var bl.a. Olafur Eliassons "Lava Floor", som jeg selv synes var ret sjovt. Så her er et tip om at smutte forbi udstillingen, hvis jeres sommerferie eventuelt skal bruges i Aalborg - udstillingen løber til d.25 august, så der er god tid endnu. Jeg var især begejstret for den lyd, der opstod, når man vandrede rundt på stenene iført de altid skønne crocs.

  

HENRIK VIBSKOV: NECK PLUS ULTRA

Mit første møde med Henrik Vibskov var på DR2 for en del år siden. Jeg husker desværre ikke programmets navn, men Vibskov forklarede blandt andet hvordan hans barndom på landet i Jylland havde inspireret ham til hans ikoniske griseprint, og allerede der studsede jeg over hvor meget han adskilte sig fra alle de andre danske designere jeg kendte til. Ikke kun lavede manden smukt tøj, han havde tydeligvis også en masse andre tanker og idéer, der på mange måder mindede mig om dem jeg kendte fra kunstens verden.

Sidenhen har jeg fuldt med i Vibskovs karriere, overvejet at tømme min bankkonto adskillige gange grundet hans design, og for nyligt også fået lov at få et indblik i hans skæve univers i udstillingen NECK PLUS ULTRA på GL STRAND. Her har Vibskov givet os lov til at følge med i netop nogle af de kreative idéer og eksperimenter som han udfører ved siden af sine designs, hvilket har resulteret i en slags to etager-høj kæmpeinstallation, der både indeholder flamingoer, skum og kæmpe mængder af uld.

Jeg vil ikke gå for meget ind i indholdet, dels fordi I kan se en del på billederne her, men mest fordi jeg synes det skal opleves på egen hånd, så hvis i stadig ikke har været inde forbi NECK PLUS ULTRA, kan jeg kun anbefale jer at komme afsted med det samme. Selvom udstillingen heldigvis løber helt til d.8 september kan den sagtens tåle flere besøg, og med studiekort er entréen kun 30 kr., så et besøg eller to efterlader ikke pengepungen tom. Hvis I vil læse mere kan I gå ind på GL STRANDS egen hjemmeside lige her, hvor I også kan læse om kommende udstillinger.

RED/BLUE

Et sjældent outfitbillede fra min side af, fra da jeg var på Amager Fælled forleden dag. Det er virkelig et smukt område, som jeg kun kan anbefale at man tager ud og udforsker - dog vil jeg også anbefale at man tager et par lange bukser på, for der er fuldt af tæger og tidsler, og jeg var også så heldig at komme hjem med en del myggestik. Alligevel er det på listen over mine nye yndlingssteder at gå!

Smukt, ikke?

IODINE

Perfekt søndagsmusik.

DE INSPIRERENDE

Jeg følger i virkeligheden ret mange blogs, flere af vane, andre af reel interesse. Skulle jeg lave en liste (og det skulle jeg åbenbart) over mine favoritter i forhold til inspiration på beklædnings-fronten, så ville disse tre stilbevidste kvinder ligge i toppen. Vil tro at I kender dem allesammen, men hvis I ikke gør, er de bestemt et kig værd:

Man Repeller: Hun bliver ofte hyldet for sin gode stil, men også for sine tankevækkende indlæg og humoristiske skrivestil, og det er da også hovedårsagen til at Man Repeller er en af mine yndlings blogs. Leandra virker til at have styr på det hele uden at blive for firkantet, og udover at have en virkelig inspirerende stil, er hun heller ikke bange for at tale om hverken kropsbehåring eller dét, at gå uden bukser til hverdag. Efter min mening er det her en af de meget få blogs, der formår både at bibeholde en vis mængde selvironi, samtidig med at den også byder på seriøs journalistik omkring vigtige problemstillinger.

Columbine Smille: I mine øjne er Columbines stil nogenlunde nær det perfekte, selvom den til tider kan blive lidt for gennemført til min egen smag. Med "lidt-for-gennemført" skal det forstås at Columbine er en virkelig dygtig stylist, og således kan jeg nogle gange føle at hendes outfits er så gennemført stylede, at det er ude af os normale menneskers rækkevidde at se så godt ud. Alligevel er der altid god inspiration at finde på hendes blog, både til måder at lege med silhuetter og til nye tilføjelser til garderoben. Columbine er én af de der bloggere, der er rigtig god til at få mig til at se mulighederne i nye trends - fx. blev hele trenden med "boyfriend-jeans" først rigtig forståelig for mig, da jeg så hende i et par. Desuden er hun bare rigtig pæn.

Emma Elwin: Emma her en lidt mere vintage-præget stil end de to ovenstående, og hun er super dygtig til at skabe stemningsbilleder - og outfits, der giver en lyst til at befinde sig i et 70'er-agtigt univers, fyldt med denim, hvide blonder og tungt pandehår. Samtidig formår hun også at bevæge sig ud i mere skarpe og androgyne outfits med suits, læder og sprøde hvide skjorter. Efter min mening er alt dette med til at skabe en perfekt kombination, som dagligt får mig til at smutte forbi Emma's blog for at få inspiration.

Som nogen måske vil bemærke, er ingen af disse blogs danske. For mig handler det ikke om, at de danske bloggere er dårlige, men nok nærmere at de i meget høj grad afspejler danskernes stil, og således ikke giver mig megen ny inspiration, som jeg ikke allerede har set i gadebilledet. Alle regler har dog undtagelser, og jeg har bestemt også danske blogs, der inspirerer mig på modefronten. Her vil jeg gerne nævne Cathrine fra Rockpaperdresses, som udover altid at virke glad og livsbekræftende, også går lidt imod den ellers meget minimalistiske danske stil, ved at iføre sig farverige kjoler og smil på læben. Et andet godt eksempel på én der i den grad også tør at vove sig ud i både farver og flere detaljer er Ditte fra Velvet Snow, som i de sidste måneder har været skyld i mine pengepungs ømme tilstand. Her kan man klart tale om hvad jeg ville definere som boho-chic, uden at det bliver for meget. Sidst, men ikke mindst, har Carla fra Arriére på det sidste givet mig lyst til at i sort-i-sort igen, og det er altså noget, jeg ellers virkelig har været træt af.
Som en afsluttende bemærkning skal det dog siges, at jeg følger utallige andre danske (og udenlandske) blogs, men at det bare er disse, der i øjeblikket inspirerer mig mest, når det kommer til styling og nye køb. Håber I kan bruge anbefalingerne til enten at opdage nye inspirationskilder eller måske genfinde glemte.

ABSTRAKTE MODELLER

Høhø, kunst kan altså også godt være morsomt, som dette er et godt eksempel på. Hendes navn er Flóra Borsi, hun er kun 19 og du kan finde hende på facebook her og på hendes egen hjemmeside her.

LOUISIANA: TARA DONOVAN

Jeg havde egentligt vurderet at en anmeldelse af Tara Donovan på Louisiana ville være ligegyldig, da udstillingen var sat til at slutte i næste uge. Nu har de imidlertid forlænget perioden helt indtil d.28 juli (tilfældigvis min fødselsdag), og så skal I sgu ikke snydes! Tara Donovan er nemlig en af de udstillinger jeg har glædet mig mest til, og som I måske kan ane ud fra billedmængden, blev jeg bestemt ikke skuffet.
Alle Donovans værker bliver altid opbygget på selve det sted, de udstilles, og således kan man aldrig vide, præcis hvad man skal forvente. Jeg havde selv set flere billeder hjemmefra, så helt fri for forventninger kunne jeg ikke sige mig, men værkerne imponerer uanset om man kender dem eller ej. Selv er jeg nok mest begejstret for de store organiske strukturer, men kuberne, som udelukkende blev holdt sammen af friktion, må siges at være imponerende eksperimenter, især hvis man er interesseret i naturvidenskab. I det hele taget har hele udstillingen præg af en gennemgående forståelse for fysikken og strukturerne i naturen, og det er for mig en kombination, som altid vinder.

Billederne her viser et udsnit af udstillingen, men altså langt fra det hele, og jeg vil også sige at billederne på ingen måder yder de reelle værker respekt. I stedet vil jeg opfordre jer til at tage på Louisiana og opleve dem i virkeligheden - udover Donovan udstillingen kører lige nu en udstilling om Pop Art Design, og hvis man er mellem 18 og 27 kan man for 127 kr. købe et klubkort, der ikke kun giver fri adgang, men også giver 10 % i caféen og butikken. Skynd jer afsted!

Hvis I vil se nogle mere professionelle billeder af Donovans værker, kan I læse mit tidligere indlæg her eller læse på Louisianas egen hjemmeside her.

MONICA RAMOS

Trapped, Dollar Oyster Sunday, Shelter

Hvis I leder efter inspiration eller nye kunstnere at følge, er Tumblr altså et rigtig godt sted at starte. Forleden dag faldt jeg over Monica Ramos, som er kunstneren bag alle disse virkelig fine illustrationer. Mine yndlings er nok serien "Comfort Food" (nedenfor), der viser "people lounging around their favorite foods" - skøn idé! Hvis I er lige så begejstrede som jeg, kan I finde Ramos' tumblr lige her, hendes hjemmeside her og I kan købe hendes illustrationer på etsy. Skynd jer, før jeg køber dem allesammen!

Cheerios Milk Bath, Mac and Cheese &Waffle Spa

KØB I APRIL

Halskæde fra Etsy - 100 kr., jakke fra Mango - 599 kr., cuticle remover fra Sally Hansen - 89 kr., solcreme fra La Roche Posay - 150 kr., creme fra Aderma - ca. 150 kr., skjorte fra H&M - 129 kr.

Når man sådan skal holde pauser i sin essayskrivning, kan man jo ligeså godt smide et indlæg med nogle anbefalinger. Her er mine køb fra april - jakken og halskæden er dog ikke landet endnu, men regner med at de er godt på vej. Jakken har jeg befamlet flere gange i diverse mango butikker verden rundt, og efter den forsvandt fra hjemmesiden for så at komme tilbage igen, var jeg nødt til at trykke køb. Ruskind i smuk farve til 600 kr. kan man ikke beklage sig over. Solcremen fra La Roche Posay er købt på anbefaling af dem her, men foreløbigt er jeg ikke helt tilfreds. Den er lavet sådan, at den skal have en matterende effekt - det har den bestemt også, men som jeg har prøvet før med den slags produkter, har den desværre også tendens til at fnulre på min hud, i stedet for at trænge ind. Ved ikke om det har noget at gøre med hudtyper, men ser man bort fra det fungerer den fint og er behagelig at bruge. Cremerne fra Aderma har jeg været fan af siden hele blogland forelskede sig i dem og jeg besluttede mig for også at give dem en chance - her kan man altså tale om et rigtig godt produkt, og jeg vil vove at påstå at den har reddet min hud fra at være underligt postpubertetsagtig til nu at se normal og afbalanceret ud. Skjorten er fra H&M's conscious collection og er udover at være virkelig fin, også i rigtig god kvalitet til en pæn pris.

Sidst men ikke mindst er jeg altså nødt til at anbefale neglebåndsfjerneren fra Sally Hansen. Er godt klar over at neglebånd nok ikke er alle menneskers største bekymring, men hvis man, som jeg, er vant til at have tørre og ødelagte neglebånd, ja så er den altså en lifesaver. Brug den én gang om dagen og få bugt med de sataner!

MØ

Jeg er sgu altid lidt sent på den - den type som skal høre et nummer flere gange, før jeg bliver blød. Samme forløb denne gang, men nu er Mø i hvert fald røget på min spilleliste, og jeg synes I skulle sætte hende på jeres også! Hvis ikke for musikken, så for hendes awesome scenedans.