Viser opslag med etiketten wanted. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten wanted. Vis alle opslag

mandag den 27. januar 2014

ORIGAMI


Origami-hoveder fra Assembli

Så dem her på Pernilles blog, og måtte lige skrive om det selv også. Rigtig fin idé, og sikkert heller ikke helt umuligt at lave noget lignende selv. Ellers kan de købes lige her.

onsdag den 6. november 2013

HVIS JEG IKKE VAR PÅ SU...


...Så ville mindst én af de her jakker hænge hos mig. Synes det er rigtig svært at finde den perfekte, men økonomisk overkommelige vinterjakke, især når man konstant bliver mindet om hvor smukke frakker Closed f.eks. har. Især den grønne lammeskindsfrakke eller bomberen måtte gerne bo hos mig. De kan købes lige her, og lige nu er der endda ekstra 10 % hvis man bliver medlem hos dem.

søndag den 27. oktober 2013

PÆNT MED PRINT


Hash-strømper og mormorprint - god kombi. Strømper kan fås her, pung her.

tirsdag den 22. oktober 2013

ET ENKELT TIP


Mads Nørgaard er aldrig dårligt, og slet ikke når det er nedsat. Sidste år købte jeg en af de klassiske stribede sweaters på lagersalget, og i år skal jeg ind og se om jeg kan erhverve mig mere i det ikoniske mønster. Ses vi?

mandag den 21. oktober 2013

VINTERJAKKER


Frakker, jakker, hvad end man nu vil kalde dem, har altid været en besættelse for mig. En god frakke holder mig både varm, samtidig med at den kan løfte mine outfits, når jeg ikke rigtigt gider andet end det helt simple. I år må min frakke gerne være hoftelang, boxy og med klassiske detaljer alá duffel coats og skotsktern. Samtidig har jeg også forelsket mig lidt i kraftige farver, såsom den orange eller røde ovenfor. Mit trick er dog at vente til januarudsalget - der bliver de fleste frakker sat betydeligt ned, samtidig med at der stadig er rigeligt af vintermånederne tilbage til at bruge dem i. Indtil da holder jeg øje med disse fire jakker, der alle er fra Zara og alle koster under 1500 kr.

torsdag den 10. oktober 2013

BEST ON SALE: & OTHER STORIES


Igen er det lidt som om jeg er sponsoreret af H&M-koncernen, men de har bare styr på det, og det har deres nyeste skud på stammen & Other Stories også. Her er nogle af mine favoritter fra deres midseason sale - har faktisk allerede købt armbåndet, bare i sølv med grønne sten. Ingen af disse ting koster mere end 225 kr, og overvejer selv kraftigt at investere i tasken.

mandag den 2. september 2013

GRAFISK GRUNGE

Upper left corner to lower right: Pants: Zara, dress: Monki, pants: Zara, shirt: Gina Tricot, sweater: Zara, shirt: Gina Tricot

onsdag den 21. august 2013

INDENUNDER


Pænt, pænt undertøj fra & Other Stories. Er virkelig hooked på den knaldrøde farve denne vinter, og sættet med blomsterne er bare virkelig fint. Alt koster mellem 125 og 275 kr.

lørdag den 10. august 2013

ZARA VINTER 2013

Øh, prøv lige at se hvor pænt Zaras vintertøj er. Jeg ved godt det er lidt for tidligt at se på frakker og sweaters, men min favorit sæson når det kommer til tøj er og bliver efterår/vinter. Jeg har ledt efter en frakke snittet som ovenstående i lang tid, men desværre kan man ikke fjerne den lammeuldsagtige krave, som jeg ikke er så vild med. Tip mig lige, hvis I ser noget lignende et andet sted! Ellers er jeg totalt med på tern og blomster, sort/hvid, lækre lædersko og varme halstørklæder. Skal selvfølgelig nok nyde sommeren så længe den varmer, men synes nu heller ikke det bliver så slemt at gå ind i efteråret i år. Hvad med jer derude - bliver I også lokket af vintermoden?

fredag den 5. juli 2013

ØNSKER: JULI


Computer case + tshirt: & Other Stories, bomber jacket: Weekday, shoes: Zara, bag: Pendleton at oxicph.dk

Så gik der pludselig gal københavner i den, og nu vil jeg bare virkelig gerne eje en bomber jacket ligesom alle de andre. Til tider skifter jeg pludselig fuldstændig mening om tøj (altid omtrent et år senere end det bliver populært... slow runner), har endda anskaffet mig et par Adidas sneakers - verden er af lave! Troede ellers aldrig jeg skulle bevæge mig ud i den sporty stil, men lidt fornyelse skal der jo til engang imellem. Lige nu går jeg og pønser på at sætte fingrene i ovenstående, da jeg er blevet lidt ekset med kobber/brune nuancer i kombi med sort. Lidt efterårsagtigt måske, men i hvert fald pænt! Håber i nyder sommeren derude.

torsdag den 6. juni 2013

& OTHER STORIES... IGEN



Tog et smut forbi & Other Stories i dag, og for fanden hvor er der mange pæne ting. Lidt for mange, faktisk, for hver eneste gang jeg går derind, ender jeg med at gå tomhændet ud, komplet forvirret af det umulige i at vælge mellem så mange forskellige, og ikke mindst fantastiske og specielle ting. Basis er de gudhjælpemig også gode til, og altid med det dér lille twist, der gør, at man ved det har potentiale til at blive i ens klædeskab for evigt. Nu må jeg dog snart få bevæget mig ud fra butikken med en pose i hånden (udsalg vil være vel modtaget), og de her ting kunne meget vel bevæge sig ned i denne. Egentligt er jeg ret sikker på at de sorte loafers skal med hjem, men dem havde de vist ikke fået endnu - de lyserøde sko er til gengæld tæt på at være mine drømmesko, så dem overvejer jeg også kraftigt, trods deres mildest sagt upraktiske design. Resten på billedet er bare pænt, og jeg elsker (som alle andre åbenbart) virkelig duften af figen. Er I ligeså vilde med Stories som jeg er?

mandag den 3. juni 2013

DENIM


Så røg jeg også med på den trend, for disse to nederdele er mere end velkomne i mit klædeskab. Begge to er fra Zara.

mandag den 27. maj 2013

DET DÉR EKSTRA


Sko: Topshop, læbestift: Paul & Joe hos Asos, skjorte: Zara Kids, strømper: Topshop, pung: Asos

Jeg elsker de små ting, der lige kan gøre et outfit en tand mere specielt. De her fem ting er gode eksempler, og jeg overvejer meget kraftigt at investere i skoene. På plussiden er det hele også super billigt!

onsdag den 1. maj 2013

MONICA RAMOS

Trapped, Dollar Oyster Sunday, Shelter

Hvis I leder efter inspiration eller nye kunstnere at følge, er Tumblr altså et rigtig godt sted at starte. Forleden dag faldt jeg over Monica Ramos, som er kunstneren bag alle disse virkelig fine illustrationer. Mine yndlings er nok serien "Comfort Food" (nedenfor), der viser "people lounging around their favorite foods" - skøn idé! Hvis I er lige så begejstrede som jeg, kan I finde Ramos' tumblr lige her, hendes hjemmeside her og I kan købe hendes illustrationer på etsy. Skynd jer, før jeg køber dem allesammen!



Cheerios Milk Bath, Mac and Cheese &Waffle Spa

tirsdag den 30. april 2013

BABAR MEETS SOULLAND


Ville lige tjekke ind og tippe jer om, at Babar Meets Soulland kan fås I Normann på Trianglen. Løb!

søndag den 28. april 2013

H&M A/W13

 

Det burde egentligt være alt for tidligt at være ude med sneak peaks af hvad der kommer i butikkerne til efteråret, men i modeverdenen går tingene åbenbart hurtigt og så er det jo godt at holde sig orienteret. Her er i hvert fald nogle billeder fra H&M's A/W13 modeshow i Paris, og jeg kan vist ikke rigtigt benægte, at jeg er lidt forelsket. Pludselig føles knælange støvler som noget man godt kunne overveje? Jeg skylder delvist skylden på hende her, selvom hendes lækre støvler dog ikke går helt op til knæet. Isabel Marant kan i hvert fald et eller andet, der rykker mine grænser i forhold til tøj.
Tilbage til kollektionen, som jeg synes fungerer utroligt godt som en lækker blanding af henholdsvis dominatrix, laidback fransk-hed og en smule af tyverne. Umiddelbart er alle disse looks ret utraditionelle for min stil, og alligevel får jeg lyst til at købe det hele - så gør man altså et eller andet rigtigt som stylist. I hvert fald glæder jeg mig lidt mere til efteråret end før, selvom sommeren nu gerne må fylde lidt først. Hvad synes I om kollektionen? Og i det hele taget at se på vintertøj nu?


Pictures via fashionising.com

torsdag den 18. april 2013

YOU DON'T NEED MDMA FOR THIS MUSIC


Perfekt blanding af Daft Punk, Pharrel og halvfjerdser-vibes. Det er efterhånden en del tid siden at jeg har glædet mig sådan til en albumudgivelse, men foreløbigt virker det altså også kun til at blive helt fantastisk. Giv det et lyt!

lørdag den 13. april 2013

SOMMERUNIFORM


Alt fra Zara

Zara er min bedste ven når det kommer til sommertøj, omend venskabet til tider kan være et dyrt et af slagsen. Buksedragten har jeg luret på i en del tid, og efter min veninde Pil købte den, blev misundelsen for stor: den skal med hjem, og helst så snart som muligt. De to andre ligger i min mentale indkøbskurv indtil videre, men de ender sgu nok også i den virkelige. Så må det bare gerne blive sommer snart!

fredag den 29. marts 2013

BABAR


Det bedste er når mode tager inspiration fra lidt utraditionelle steder, som denne Babar-inspirerede kollektion fra Soulland. Kollektionen lander i forskellige butikker rundt i verden d.3 april - foreløbigt kan jeg ikke se hvilke butikker den vil være til at finde i, i Danmark, men skulle man komme forbi fx Colette i Paris eller Voo i Berlin vil den også være til at finde der. For nogen vil tøjet måske være lidt barnligt, men med min kærlighed til Babar-serien kommer jeg nok ikke udenom en mindre investering.

*Edit: Kollektionen kan nu fås lige her.